torsdag den 2. februar 2012

Chokolade cupcakes med mint frosting...

På Youtube og Podcast har jeg fundet nogle videoer som hedder "The Cupcake Show" Her er indtil videre 36 opskrifter på cupcakes hvor Cindy viser hvordan de laves og deler små fifs ud samtidig. Der er flere opskrifter som skal afprøves, men jeg startede med en kombination som jeg har tænkt på i lang tid.

Chokolade og pebermynte... Mmmmmm...

Efter at have brugt noget tid på at omregne de amerikanske mål fik jeg lavet nogle super lækre cupcakes. Jeg fulgte opskriften til punkt og prikke, dog puttede jeg ikke helt så meget grøn pastafarve i, da jeg synes at hendes var lige selvlysende nok :-) Jeg udelod også saltet, da jeg brugte almindeligt smør.

Frosting på smør og flormelis er altså stadig meget sød og fed, dog hjælper det en del at der er pebermynteessens i frostingen, det tager lige toppen af det vamle.
Du kan finde videoen her, og opskriften på deres hjemmeside her.


Chokolade cupcakes (12 stk):

1,6 dl mælk
42 g mørk chokolade
110 g mel
1/2 ts natron
1/2 ts bagepulver
115 g smør
170 g sukker
2 æg
1 ts vanillesukker

Smelt chokolade i mælken i mikroovnen.
Pisk smør, sukker og vanillesukker luftigt.
Rør æggene i et ad gangen.
Blan mel, bagepulver og natron og vend det i dejen skiftevis med "chokolademælken".
Hældes i muffinsforme.
Bages ved 180° (varmluft) i 20 min.
Mint frosting:

440 g flormelis
115 g smør
1/2 ts pebermynte aroma fra Dr. Oetker
0,6 dl mælk
grøn pastafarve

Pisk smør og flormelis cremet. Jeg bruger røremaskine med piskeriset.
Tilsæt pebermynte.
Tilsæt mælk til frostingen har den ønskede konsistens.
Tilsæt farve.
Sprøjtes på cupcakes.
Tilsidst pyntes de med chokolade spåner.

2 kommentarer:

  1. Rigtig god blok du har dig! jeg følger dig nu. du er velkommen til at kigge forbi min www.anse.dk

    SvarSlet