fredag den 6. april 2012

Påske cupcakes...

I går var jeg til påskefrokost, og medbragte nogle cupcakes til desserten. Det var vanille cupcakes bagt efter Hummingbirds opskrift som jeg fandt hos Fru Kubiks lækkerier.

Opskriften er rigtig god, jeg brugte en halv vanillestang i stedet for vanille essens. Og husk at de skal bages ved almindelig varme - ikke varmluft, for ellers falder de sammen når de kommer ud af ovnen. Mine fik 22 min.

Frostingen var lavet af chokolade ganache der blev pisket op - inspiration til opskriften blev fundet hos Annettes Kager. Jeg lavede den med mørk chokolade. Jeg synes dog at det var lidt svært at piske den op, da den var meget stiv - så jeg måtte komme lidt mælk i for at kunne røre. Og den begyndte at blive lidt grynet.
Det er helt klart en frosting jeg vil arbejde mere med, for jeg kan godt lide at den ikke er så sød.
Jeg tror måske at det var fordi jeg brugte 70% chokolade...



Vanille cupcakes (12 stk):
125 g hvedemel
150 g sukker
1½ tsk bagepulver
1 nip salt
50 g smør, stuetemperatur
1 1/4 mælk
1 æg
1/2 vanillestang, korn fra

Sådan gør du:
Forvarm ovnen på 170 grader - ikke varmluft.
Kom mel, salt og smør i en røremaskine og pisk for lav hastighed, til alt er godt blandet og er sandet i konsistensen.
Hæld halvdelen af mælken i lidt af gangen, og rør til at det er godt blandet.
Pisk æg, vanille og resten af mælken sammen i en anden skål, og hæld det i melblandingen.
Fortsæt med at røre, til det netop er blandet.
Fortsæt med at røre endnu et par minutter, til dejen er jævn, men ikke alt for længe.
Fyld formene to tredjedele med dejen, og bag dem i den forvarmede ovn 20-25 min.
Lad dem bagefter køle på en rist inden at de pyntes.

Chokolade ganache:

2 dl piskefløde
140 g mørk chokolade, 70 %

Fløden bringes i kog og hældes over chokoladen.
Lad den stå ca 3 min hvorefter jeg rører indtil massen er samlet.
Blandingen afkøles og dækkes med film - det skal lægges helt ned over chokoladen for at der ikke dannes kondens.
Sættes i køleskabet indtil det skal bruges - mit stod natten over.
Når den engang er helt kold piskes den let op, til den får en cremet konsistens.
Men pas på, piskes den for længe skiller cremen.

2 kommentarer:

  1. Hvor ser de lækre ud - jeg skal have gæster i eftermiddag, så stjæler den lige :)

    Jeg følger dig nu, så håber vi kan følges

    God påske

    livetstrae.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal være velkommen. Glæder mig til at høre om de blev gode :-)
      Velkommen til...

      Slet