Viser opslag med etiketten nødder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nødder. Vis alle opslag

onsdag den 14. november 2012

Sandkage med honning og valnødder...

Igen en opskrift fra Bagedage fra Hummingbird Bakery.

Jeg synes denne lød spændende, specielt med honningen der skulle hældes over den varme kage, men jeg synes den er lidt kedelig.
Nu er jeg heller ikke så meget til sandkage, men jeg foretrækker nogle kager med struktur og smag.
Men I skal ikke snydes for opskriften, for hvis I kan lide sandkage er det en spændende variant.



Sandkage med honning og valnødder (1 brødform på 8,5x17,5 cm):

190 g smør
190 g mel
190 g sukker
3 æg
1 ts bagepulver
1/4 ts salt (udeladt da jeg brugte saltet smør)
25 g yogurt naturel
1 ts vanille
2 ss flydende honning
60 g valnødder, hakket

Varm ovnen til 170°
Rør sukker og smør sammen til det bliver lyst og luftigt.
Tilsæt æggene et ad gangen, og rør mellem hver.
Tilsæt de tørre dele ad to omgange.
Rør yogurt og halvdelen af honningen i.
Tilsæt til sidst valnødder.
Dejen hældes i en brødform.
Bages i 50-60 min.

Når kagen er kommet ud af ovnene, kommes resten af honningen i en lille gryde sammen med 1/2 dl vand.
Lad det koge halvt ind.
Hældes over den varme kage.
Lad kagen stå og køle af i formen inden den vendes ud på en bagerist.


torsdag den 11. oktober 2012

Appelsin kage...

Denne kage har jeg bagt rigtig mange gange. Den er nem og lave og så smager den bare rigtig godt.
Den kan laves i springform, franskbrødsform eller bradepande og en dobbeltportion er nok til den store bradepande.
Der skal ikke glasur eller andet på, så derfor er den også nem at transportere.

Det er vist det der er at sige om denne lækre kage - prøv den...
Opskriften har jeg vist nok fra et ugeblad, jeg er ikke sikker.




Appelsinkage: Lille bradepande 25x25 (2 portioner = stor bradepande)

125 g blødt margarine
200 g sukker
1 æg
275 g mel
1 ts natron
1 ts bagepulver
75 g hakkede hasselnøddekerner
2 ½ dl creme fraiche
1 appelsin, revet skal og saft

Margarine og sukker røres blødt.
Ægget røres i.
Mel blandes med bagepulver, natron og røres i dejen.
Nødder og creme fraiche vendes i dejen.
Tilsæt revet appelsinskal og saft.
Bages ved 180° (varmluft) i ca 25 min.

Alternativt kan appelsin erstattes med mandelessens og kakao, eller 2 ½ dl blommer skåret i små stykker hvorefter kagen drysses med sukker og hakkede nødder.

torsdag den 9. august 2012

Svenske chokoladebrød...

Min favoritsmåkage har i mange år være denne fra Karolines Køkken. Derfor skal den selvfølgelig også have et indlæg på min blog.

Normalt laver jeg den lige efter opskriften, men denne gang brugte jeg flydende margarine (180 g) og hakkede pastacienødder istedet for mandler.
Nedenfor er den oprindelige opskrift, da ovenstående ændringer kun var fordi det var hvad jeg havde hjemme den søndag eftermiddag hvor jeg fandt på at lave dem :-)

I den oprindelige opskrift står der at dejen skal rulles i tre stænger, men jeg laver altså seks, da kagerne ellers vil blive meget store.

Jeg vil lige tilføje at jeg ikke synes det virker særlig godt med flydende margarine, de havde meget nemt ved at smuldre.
Men pistacienødderne var et hit.




Svenske chokoladebrød (ca 100 stk):

300 g hvedemel
1 ts bagepulver
200 g sukker
1 ts vanillesukker
2 ss kakao
200 g koldt smør
1 æg

Pynt:
Æg
Perlesukker
Hakkede mandler

Bland alle de tørre dele i en skål.
Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet.
Saml dejen let med det sammenpiskede æg (den bliver ret lind).
Rul dejen ud i 6 stænger og tryk dem til ca 1 cm tykkelse på bagepapir.
Pensl med æg og drys med perlesukker og hakkede mandler.
Bages i 10 min ved 180° (varmluft).
Når stængerne er taget ud af ovnen, skæres de i snitter.

søndag den 11. marts 2012

Müsli...

Da jeg i morges stod og blandede min sædvanlige müsli, slog det mig, at den skulle jeg da dele med jer.
Den oprindelige opskrift er vist fra en af Pernille Aalunds bøger, som så er tilpasset efterhånden.
Den er rigtig nem og sund, for den skal ikke ristes på pande eller i ovn.

250 g havregryn
80 g fiberkost
50 g solsikkekerner
25 g hørfrø
25 g sesamfrø
50 g hakkede nødder eller mandler
50 g rosiner - eller andet tørret frugt. Denne gang brugte jeg soltørrede tranebær.

Det hele blandes i et glas med lufttæt låg, og serveres på A38.
Jeg har prøvet flere forskellige fiberdrys, men synes helt sikker at denne er den bedste.
For det første fordi den er sødet med dadler og rosiner og for det andet fordi den kommer i "pilleform" - det ligner faktisk hamsterfoder :-) Men det at de er i pilleform betyder at det ikke virker så tørt som andre fiberdrys, og at der er noget at tygge på.

tirsdag den 24. januar 2012

Gulerodscupcakes med cream cheese frosting...

Jeg er flere gange stødt på cream cheese frosting som jeg rigtig godt kunne tænke mig at lave.
Derfor synes jeg det oplagte valg ville være at putte det ovenpå en gulerodscupcake.
Jeg valgte at lave halv portion af begge dele, så jeg fik 12 cupcakes.
Jeg synes de er rigtig gode og fik bare bekræfte endnu engang at flødeost/sukker og gulerodskage er et hit.
Jeg fandt opskriften på det hele hos linebinevaskemaskine.:



Gulerods cupcakes fra New Orleans (24 stk)
350 g sukker
2,75 dl olie
4 æg
300 g mel
1 stor spsk stødt kanel
1 tsk fint salt
2 tsk natron
350 g gulerødder, revet fint
50 g valnødder, groft hakket


Pisk sukker og olie cremet.
Pisk æggene i et af gangen
Sigt mel og rør det i dejen sammen med kanel, natron og salt.
Vend gulerødderne og hakkede nødder i.
For en muffinbradepande med papirforme og fyld hullerne 3/4 op med dej.
Bages ved 175 grader i 18-20 min :)


Cream cheese Frosting (24 stk):
200 g flødeost
100 g blødt smør
korn af en stang vanille
450-500 g flormelis

Pisk smør og flødeost cremet sammen med vanillekorn og pisk flormelis i til konsistensen er rigtig :)
Hvis du sprøjter den på dine cupcakes i god tid, kan den godt tørre lidt på overfladen men det nu ikke mig noget :)