søndag den 29. april 2012

Kokossnitter...

Jeg elsker kokossnitter - det er helt sikkert en af mine favoritter.
Denne opskrift har jeg kreeret over et stykke tid ud fra forskellige opskrifter og er blevet til min ultimative opskrift på kokossnitter. Jeg synes jeg har fundet en balance mellem mængde og smag - og de er heller ikke helt så søde, hvilket jeg godt kan lide.

Hvis du har lyst kan du smelte lidt chokolade og dyppe kanterne i det. Jeg har ikke prøvet det endnu, men mon ikke det lykkedes på et tidspunkt.
Håber I synes lige så godt om dem :-)



Kokossnitter (Stor bradepande):

Mørdej:
200 g blødt margarine
100 g flormelis
3 æggeblommer
400 g mel
Mel og flormelis blandes.
Margarine skæres i stykker og smuldres i.
Æggeblommerne røres i ét ad gangen.
Saml evt. dejen med lidt vand.
Dejen rulles ud og lægges i en bradepande.
Stikkes med en gaffel.
Bages ved 180° (varmluft) i 10 min.

Fyld:
375 g kokosmel
330 g sukker
6 æggehvider (eller 3 æggehvider og 2 små æg)
45 g kakao

Hindbærmarmelade (ca 3/4 glas)

Kokosmel, sukker og kakao blandes.
Æggehviderne tilsættes.

Kagen tages ud, marmeladen fordeles over hele bunden og fyldes kommes på.

Efterbager i 15 min.

5 kommentarer:

  1. Uhm hvor lyder den lækker. Må vist igang med at prøve bage den.

    kh. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. De kan kun anbefales :-) Glæder mig til at høre hvad du synes om dem.

      Slet
  2. Årh, min mund fyldes med mundvand, så lækre de ser ud! Jeg ELSKER kokos, så dén opskrift MÅ jeg prøve på et tidspunkt! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du roligt gøre - jeg synes personligt at der ikke findes noget bedre end disse - og det kommer fra et kageøre som mig :-)

      Slet
  3. Den opskrift skal prøves, lyder godt.

    SvarSlet