onsdag den 6. juni 2012

Boller til enhver lejlighed...

For mange år siden fik jeg en opskrift på boller, som jeg har brugt lige siden.Det er de boller jeg synes har holdt længst uden at blive tørre. Jeg synes det er rart at man kan bage boller dagen før f.eks. til en fødselsdag.
Den er efterhånden lavet i mange variationer, og senest har jeg prøvet at bruge min hvedesurdej som erstatning for en del af gæren.

Jeg fik engang et tip til at få en pæn overflade på boller. Istedet for bar at rulle dem, gør jeg nu det at jeg først ruller en hurtig kugle, så trykker jeg dejen lidt flad i hænderne og folder hjørnerne ind under. Derved får man en fin glat overflade.

Jeg glemte at tage billeder, men jeg håber I får lyst til at prøve alligevel :-)
Opskriften på de originale boller får I her, og nedenfor har jeg vist de to seneste varianter.

Boller (12 stk):

25 g gær
4 ss lunkent vand
2 dl mælk
4 ts sukker
1/2 ts salt
4 ss olie
ca. 400 g hvedemel

Opløs gæren i lunkent vand.
Tilsæt halvdelen af melet og de øvrige ingredienser.
Ælt dejen og tilsæt efterhånden resten af melet.
Dejen hæver til dobbelt størrelse på et lunt sted.

Dejen deles i 12 stykker og formes til boller.
Sættes på en bageplade.
Efterhæver i ca. 1 time.
Pensles med æg eller mælk.
Bages ved 210° varmluft i 12 min.

Varianterne denne gang bestod af:

25 g gær
4 ss lunkent vand
2 dl mælk
4 ts sukker
1/2 ts salt
4 ss olie
25 g hvedeklid
50 g sigtemel
ca. 325 g hvedemel

og:

5 g gær
1/2 dl hvedesurdej
4 ss lunkent vand
2 dl mælk
4 ts sukker
1/2 ts groft salt
4 ss olie
75 g revet gulerod
75 g Evolo hvedemel
ca. 350 g hvedemel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar