torsdag den 9. februar 2012

Appelsin cupcakes med cream cheese frosting...

Jeg havde nogle appelsiner der trængte til at blive spist, så jeg fandt en opskrift på appelsin cupcakes på dessertunivers.dk og valgte at lave cream cheese frosting til (den samme som jeg lavede på gulerods cupcakes).

Jeg synes opskriften så spændende ud da hviderne skulle piskes og vendes i dejen tilsidst. Jeg valgte at lave en halv portion dej, og at tilføje 40 g syltet appelsinskal og 50 g hakket chokolade (70%) til opskriften.
Jeg fik 10 stk ud af portionen.

I min jagt på at finde en frosting der ikke er så sød, valgte jeg kun at putte halvdelen af flormelisen i, i forhold til den oprindelige opskrift. Det virkede fint, men den blev lidt blødere, så jeg smurte den på i stedet for at lave en swirl.
Og så kom der lige et par orange fondant stjerner på.

De blev rigtig gode, og cream cheese frosting smager jo bare fantastisk, dog synes jeg ikke at jeg kunne smage appelsinen.



Appelsin cupcakes (10 stk):

2 dl mælk
1 1/4 dl sukker
1 ts bagepulveer
2 æg, blommer og hvider deles (jeg brugte mellem størrelse æg)
1/2 ts vanillesukker
1/2 dl appelsinsaft
65 g margarine, blødgjort

Smør, sukker, æggeblommer og vanille røres sammen.
Mel og bagepulver tilsættes skiftevis med appelsinsaft
Æggehvider piskes stive og vendes i dejen.
Dejen fyldes i muffinsforme, ca 3/4 fuld.
Bages ved 175° varmluft i ca 15 min.

Cream cheese frosting:

40 g blødt smør
100 g flødeost
125 g flormelis

Blandes og piskes til det er lyst og luftigt, og fordeles på de afkølede cupcakes. Hvis den løber, kan man putte den i køleskabet i ca 1/2 time.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar