Jeg har måttet erkende at lige gyldigt hvor sjovt det er at bage cupcakes - og andre kager, er det farligt i længden, for jeg kan ikke blive ved med at finde naboer o.lign. der lige skal have en kage. Og det der med at spise dem selv er i hvert fald ikke godt for figuren.
Derfor vil bloggen også fremover komme til at indeholde lidt flere grovere opskrifter, hvor der ikke indgår helt så meget sukker :-)
Men, så fik jeg jo en grund til endelig at prøve at bage knækbrød selv.
Og uhhhmmm hvor blev de gode.
Det er supernemt, og fiffet med at rulle dejen ud mellem to stykker bagepapir er rigtig smart.
Opskriften fulgt slavisk og fundet hos Sofies blog. Dog vil jeg næste gang kun putte 1 1/2 ts salt i, da den oprindelige opskrift lød på 2 1/2 ts, og det synes jeg er lige i overkanten. Jeg har rettet mængden i nedenstående opskrift. Muligvis får de også lige 17-18 minutter i stedet for 15 i ovnen næste gang.
Knækbrød (ca 36 stk):
1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
3 1/2 dl hvedemel
1 ts bagepulver
1 1/2 ts salt
2 dl vand
1 1/4 dl olie
Rør alle de tørre dele sammen i en skål.
Tilsæt vand og olie og rør godt sammen, ja det skal være klistret.
Læg et stykke bagepapir på bordet, hæld halvdelen af dejen op på papiret og læg endnu et lag bagepapir ovenpå.
Rul dejen ud mellem de to stykker bagepapir, læg det hele over på en bageplade og fjern det øverste lag papir.
Gør det samme med den anden halvdel af dejen.
Skær dejen ud i firkanter (eller hvad du nu syntes) med en pizzaskærer.
Bag knækbrødene ved 200° (ikke varmluft) i 15-20 min.
Hvis du ikke lige hr alle de rigtige ingredienser, så brug hvad du har.
Velkommen i blogland.. Kan se vi begge er ret nye.. Skønt med en blog om mad.. Jeg elsker selv at bage og lave mad.. Så dejligt med noget inspiration.. Jeg melder mig som fast læser..
SvarSletHåber du har lyst til at kigge forbi min blog og evt melde dig som fast læser..
PS; Give Away lige om hjørnet
Velkommen til, håber du bliver inspireret :-)
SletKigger lige forbi din blog.