tirsdag den 28. februar 2012

Citron/mandel cookies...

Jeg skulle egentlig have haft lavet citron cupcakes i dag, men mavefornemmelsen sagde noget andet. Derfor blev det til en variant af chocolate chip cookies, men da jeg ikke havde chokolade og nødder i huset, blev det med citron og mandler i stedet.

Det blev en fantastisk succes, som jeg helt sikkert vil lave igen en anden gang.
Opskriften jeg tog udgangspunkt i er min favorit cookie opskrift som jeg har haft i mange år. Jeg ved ikke hvor jeg har den fra.



Citron/mandel cookies (52 stk):

180 g brun farin
200 g sukker (her brugte jeg 80 g af mit eget vanillesukker, resten alm. sukker)
1/2 stang vanille
250 g blødt smør/margarine
2 store æg
1/4 ts salt
1 ts bagepulver
2 små citroner (saft og skal)
100 g havregryn
300 g mel
100 g hakkede mandler
2 store ss lemon curd

Farin, sukker, vanille og smør piskes godt, med piskeris på min Kitchen Aid.
Æg tilsættes.
Salt, bagepulver, citron saft og skal tilsættes.
Jeg skifter til kagekrog og havregryn og mel tilsættes.
Hakkede mandler og lemon curd tilsættes.
Sættes på en bageplade med en spiseske. Husk de hæver.
Bages 22 min ved 160° (varmluft).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar