Othellolagkage er bare godt... :-)
Så da der skulle holdes fødselsdag for nyligt måtte jeg jo give mig i kast med sådan en svend.
Efter at have surftet en del efter opskrifter, faldt valget på denne opskrift fra Spisekammeret.
Opskriften blev fulgt til punkt og prikke med hjemmelavede bunde og det hele - dog brugte jeg lige en købecreme i stedet.
Det blev en rigtig god kage, og men jeg synes den manglede lidt. Jeg synes at huske at bagerens har lidt mere smag og er lidt mere fyldig i konsistensen.
En af de store problemer jeg har når jeg laver lagkage er, hvis der ikke er frugt i, kan den let blive lidt tør og kedelig. Jeg kan godt lide at bundene er lidt svampede. Jeg tror jeg vil overveje at dryppe bundene med lidt portvin eller lignende næste gang.
Men alt i alt en fin kage og meget dekorativ at sætte på bordet. Den blev pyntet med flødeskumstoppe og en hjemmelavet fondantrose.
Hele opskriften kan I finde på Spisekammerets hjemmeside incl. gode tips.
Opskriften på bundene virkede bare, dog skulle jeg bage mine 10 min længere for at den ikke faldt sammen.
Jeg var også meget begejstret for opskriften på glasuren med æggehvide, den var nem at arbejde med og gav en flot blank finish.
Den ser også lækker ud. Måske jeg skulle overveje den til på lørdag når vi holder fødselsdag.
SvarSletKh. Lis
Hej Lis
SletTak for kommentaren og beklager jeg først ser den nu. Jeg vil gerne høre hvis du fik lavet kagen :-)